Få gratis alkoholbehandling for dit misbrug

25 June 2020
Lotte Hindsberg

editorial

Danskernes liberale holdning til alkohol har nogle gange den tendens at folk udvikler et alkoholmisbrug og har brug for hjælp til at komme ud af det. I Danmark er det gratis at komme i alkoholbehandling, dog skal man oplyse sit Cpr. nr. Det skyldes at rent lovmæssigt skal kommunen tilknytte en betaling til et Cpr. nr.

Har man af en eller anden grund ikke lyst til at oplyse sit Cpr. nr eller at kommunen skal have at vide at man har et misbrug er det muligt at forblive anonym, men så skal man selv betale for opholdet. Du kan enten blive indlagt eller modtage døgnbehandling. Med døgnbehandling er det f.eks. muligt forsat at passe sit job.

En helhedsorienteret indsats

Før i tiden troede man at det var nok at afgifte kroppen og så sende misbrugeren hjem med et glas antabus og så var alt godt. I dag ved man at det er langt mere kompliceret. Det er udover at få kroppen afgiftet også nødvendigt at kigge på de bagvedliggende årsager, der kan ligge til grund til misbruget. Der arbejdes på at give misbrugeren nogle værktøjer der gør ham bedre til at håndtere de problemer der er i et hvert liv uden at skulle ty til hjælp i alkohol.

Sidst men ikke mindst arbejdes der også på at forberede misbrugeren til livet efter endt alkoholbehandling. Der arbejdes på at finde personen et nyt netværk, da det gamle ofte består af ligestillede misbrugere. Det kan også være nødvendigt at hjælpe med at skabe kontakt til familien og måske også med at finde en anden bolig. 

Den tid der tidligere også er blevet brugt på misbruget og det kan være mange timer dagligt skal også skiftes ud til noget mere konstruktivt. Måske er det også nødvendigt at hjælpe med at få fundet et job, et nyt studie eller få søgt førtidspension.

More articles