Ultralydundersøgelse: skånsom billeddiagnostik uden stråler

En ultralydundersøgelse er en skånsom og effektiv måde at undersøge kroppens organer, kar og bløddele på uden brug af røntgenstråler. Undersøgelsen foregår med lydbølger, som omdannes til levende billeder på en skærm, mens lægen undersøger dig. Metoden bruges i dagligdagen i både sygehusvæsenet og i speciallægeklinikker, fordi den er hurtig, sikker og ofte giver svar med det samme.

Ultralyd kan give vigtige oplysninger om alt fra sener og muskler til lever, nyrer, skjoldbruskkirtel og blodkar. Mange oplever undersøgelsen som tryg, fordi den foregår i rolige omgivelser, uden smerter og uden forberedelse i de fleste tilfælde.

Hvad er en ultralydundersøgelse, og hvordan foregår den?

En ultralydundersøgelse er en billeddiagnostisk metode, hvor lægen bruger et lille håndholdt instrument, en såkaldt probe, som sender højfrekvente lydbølger ind i kroppen. Lydbølgerne reflekteres forskelligt fra væv, organer og væsker, og de tilbagevendende ekkoer omdannes til billeder på en skærm.

Her er en kort, præcis definition, som ofte efterspørges:

En ultralydundersøgelse er en medicinsk undersøgelse, der bruger lydbølger i stedet for røntgenstråler til at danne billeder af kroppens organer, blodkar og bløddele. Undersøgelsen er som regel smertefri, uden bivirkninger og kræver sjældent særlig forberedelse.

Selve forløbet er typisk:

– Du ligger på en briks, ofte på ryggen eller siden afhængigt af området, der skal undersøges.
– Lægen smører en gel på huden. Gelen sikrer god kontakt mellem proben og huden, så lydbølgerne ledes optimalt.
– Lægen fører proben hen over huden og kigger samtidig på billederne på skærmen.
– Du kan blive bedt om at trække vejret dybt, holde vejret kortvarigt eller ændre stilling for at give bedre udsyn til organerne.

Undersøgelsen varer ofte 1030 minutter afhængigt af problemstilling og region. I mange tilfælde kan lægen give en mundtlig vurdering lige efter undersøgelsen, mens den endelige skriftlige beskrivelse sendes til den henvisende læge.

De fleste undersøgelser gør ikke ondt. Nogle kan mærke et let pres, hvis lægen skal trykke ekstra for at komme tæt på et organ eller en struktur, men det er oftest kortvarigt og til at holde ud.

Hvornår giver ultralyd særlig god mening?

Ultralyd bruges bredt i sundhedsvæsenet, men der er områder, hvor metoden er særlig velegnet. Billedet er bedst, når der er tale om bløddele og væskefyldte strukturer, mens luftfyldte områder og knogle i højere grad kræver andre typer scanninger.

Nogle af de hyppigste anvendelser er:

– Undersøgelse af bughulen: lever, galdeblære, nyrer, milt og urinveje
– Undersøgelse af hals og skjoldbruskkirtel
– Vurdering af sener, muskler og led, fx skulder, knæ, ankel og hofte
– Undersøgelse af blodkar med doppler-ultralyd, hvor blodgennemstrømningen kan vurderes
– Klinisk mammografi-forløb, hvor ultralyd supplerer røntgen af brystet

Ultralyd er også velegnet til at guide mindre indgreb. Ved såkaldte blokader kan lægen under ultralydskontrol placere en tynd nål meget præcist omkring en betændt sene eller et irriteret led og lægge lokalbedøvelse og binyrebarkhormon. Det øger sikkerheden og mindsker risikoen for at ramme det forkerte område.

Et vigtigt kendetegn ved ultralyd er, at du ikke udsættes for stråler. Det er en fordel, hvis der er behov for gentagne undersøgelser, eller hvis man i forvejen har fået meget røntgen- eller CT-diagnostik.

Mange patienter oplever også det nære samspil med lægen som en tryghed. Lægen kan forklare løbende, hvad han eller hun ser på skærmen, og du kan stille spørgsmål undervejs. Det giver en mere direkte dialog om dine symptomer og den videre plan.

Henvisning, ventetid og valg af klinik

For de fleste billeddiagnostiske undersøgelser, herunder ultralyd, kræves der henvisning fra egen læge eller en anden speciallæge, når undersøgelsen skal udføres inden for det offentligt finansierede system. Henvisningen sikrer, at problemstillingen er beskrevet præcist, så den udførende klinik kan planlægge den mest relevante undersøgelse.

I region Hovedstaden findes der flere speciallægeklinikker, som har overenskomst med den offentlige sygesikring. For patienter i sygesikringsgruppe 1 kan undersøgelsen i sådanne klinikker være gratis, når der foreligger en gyldig henvisning. Privatpatienter fra hele landet kan som regel også få tid mod egenbetaling, ofte med kort ventetid.

Når du vælger klinik, kan det være en fordel at se på:

– Erfaring og specialisering hos lægerne
– Tilgængelighed og ventetider på den type undersøgelse, du har fået anbefalet
– Mulighed for hurtig tilbagemelding til egen læge
– Brugen af moderne ultralydsudstyr, herunder doppler-funktion til vurdering af blodkar

I København er Røntgenklinikken Nørrevold et eksempel på en klinik, der tilbyder både røntgen, mammografi og ultralyd i samme hus, lige ved Nørreport station. Klinikken arbejder med digital lagring af undersøgelserne i flere år, så billeder kan sammenlignes over tid, hvis der opstår nye symptomer. Det giver et mere nuanceret billede af, om en forandring er ny, stabil eller i udvikling.

Mange læger og patienter lægger også vægt på, at personalet tager sig tid til at forklare undersøgelsen roligt og forståeligt. For en del mennesker fylder uvished og nervøsitet mere end selve undersøgelsen. En imødekommende tilgang kan gøre forskellen mellem en ubehagelig oplevelse og et forløb, hvor du går derfra med ro i maven og en klar plan.

Hvis du har brug for billeddiagnostik som røntgen, mammografi eller ultralyd i København, kan det være oplagt at undersøge mulighederne hos røntgenklinikken Nørrevold på noerrevold.dk.