Få råd til efterbehandling af gulve af Gulvkanonen ApS
Når trægulvet er slebet, skal brædderne behandles, hvis du vil holde skidt, snavs og pletter på afstand. Men hvilken form for efterbehandling skal du vælge? Vi har spurgt Gulvkanonen ApS, der deler ud af gode råd.
Der er ikke meget, der slår et smukt og nyslebet trægulv. Det er prikken over i’et på en traditionel skandinavisk indretning, og de fleste af os er vilde med trægulve af den ene eller anden slags. Har du netop fået slebet dit – eller skal du snart have det gjort – skal du overveje, hvordan det efterfølgende skal behandles. Det har nemlig stor betydning for både udseendet og vedligeholdelsen.
Grundlæggende har du tre muligheder, der hver især kan udfoldes på forskellig vis: Lak, olie og sæbe.
Hvilke krav har du til dit gulv?
Når du skal vælge efterbehandlingsteknik, forklarer Gulvkanonen ApS, at det er essentielt, at du kigger indad; hvilke krav har du til gulvets slidstyrke og udseende, og hvordan har du det med vedligeholdelse?
Drømmer du om et råt og naturligt look, kan du gå med en sæbebehandling. Denne metode ændrer ikke plankernes udseende, men til gengæld får du et gulv, hvor du skal være meget opmærksom på at tørre op med det samme, hvis du spilder, ligesom du skal være gearet til kontinuerlig vedligeholdelse i form af gulvvask med sæbespåner.
Kan du leve med, at brædderne ændrer udseende, kan du i stedet vælge lak eller olie. Det er begge yderst slidstærke teknikker, og begge metoder vil også give dig et rengøringsvenligt gulv. Forskellen er først og fremmest, at lakken lægger sig ovenpå brædderne og lukker fuldstændig af få skidt og væske, mens olien trænger ned i brædderne og dermed skal du være lidt hurtigere til rengøring, når du spilder. Til gengæld beholder du den naturlige overflade, hvis du vælger oliering – det gør du ikke med en lakering.