Gulvkanonen ApS: Derfor er lakering et godt valg til børnefamilien

16 April 2021
Camilla Skøtt

editorial

Har du trægulve, og oplever du et stort slid på gulvet i hverdagen, fordi både børn og voksne i familien tramper rundt hver dag? Så kan du med fordel vælge at give brædderne lak, når de er blevet slebet – det fortæller Gulvkanonen ApS.

Et trægulv er flot, men det bliver også hurtigt ridset og slidt, hvis du ikke passer godt på det. Men altså – har du små (eller store, jorden sags skyld) børn, der hver dag løber rundt på brædderne og leget med biler og andet legetøj, så kan det være svært at passe på hele tiden. Her er det i stedet nødvendigt med et slidstærkt gulv, og det får du med en lakering.

“En god stærk gulvlak er eminent overfor slid fra børnefødder og legesager, ligesom det er yderst rengøringsvenligt, så du ikke skal være bange for, at mindstemanden spilder mælk og havregrød på det. Kan du leve med, at lakken lukker af for den naturlige følelse af træ, anbefaler vi derfor altid børnefamilier at vælge lak, når gulvet skal efterbehandles,” forklarer Gulvkanonen ApS.

Har du også kæledyr – så er olie måske bedre!

Det eneste der er med et lakeret gulv, er, at det kan blive en smule glat. Ikke for de små børnefødder – de skal såmænd nok klare det (ellers kan du købe et par gode hjemmesko) – men derimod for hunde og katte.

“Har du kæledyr, kan du med fordel overveje, om det er bedre at give trægulvet olie, da et olieret gulv ikke er helt så glat at gå på for de små poter. Samtidig kan du pletreparere et olieret gulv, hvis der er områder, der er særligt slidte,” siger Gulvkanonen ApS.

Et olieret gulv er stadig yderst slidstærkt og rengøringsvenligt. Dog skal du være en smule mere opmærksom på spildt væske, end du skal ved et lakeret gulv.

More articles